At tænke med Ekelöf. En tværvidenskabelig undersøgelse af paradoksets poetiske og filosofiske poteniale -i diskussion med Søren Kierkegaard og andre teoretikere

Kan man tænke med Gunnar Ekelöf? Med afsæt i teoretiske og filosofiske paradoksstudier er det afhandlingens hensigt at demonstrere, hvorledes Ekelöf opløser vedtagne tankemønstre, bryder med udtryksformer og indtager nye udsigelsespositioner ved hjælp af poetiske paradokser. Paradoksperspektiverne diskuteres i forhold til Kierkegaards paradokstanker og andre relevante teorikeres refleksioner.

Forskarstuderande

Neal Ashley Conrad Thing, Litteraturvetenskap

Handledare

Rikard Schönström, Litteraturvetenskap

Biträdande handledare

Anders Mortensen, Litteraturvetenskap

Antagningsår: 2009
Ämnesområden: Litteraturvetenskap
Institution: Språk- och litteraturcentrum

Projektbeskrivning

Livet er paradoksalt. Augustin påpegede, at fordi vi ikke længere kan det vi vil, vil vi ikke længere det, vi kan. Det gælder også den anden vej rundt: fordi vi ikke længere vil det vi kan, kan vi ikke længere det vi vil. Sådanne paradokser forholder den svenske digter Gunnar Ekelöf sig radikalt til. Det gør han ved at tage paradokset til sig som selve vilkåret for at nå til indsigt i den menneskelige eksistens. I hans poesi er paradokset et sprog i sig selv. I min afhandling undersøger jeg derfor paradoksets status hos Ekelöf. Det gør jeg, fordi det er uhyre vigtigt at få stillet skarpt på. Paradokset og paradoksalitet er nerven i den ekelöfske poetik. Det er ikke blevet undersøgt tilstrækkeligt indenfor Ekelöfforskningen. Min metode bliver analytisk - et udsnit af Ekelöfs digte skal kulegraves. Metoden bliver ligedeles æstetisk og filosofisk ræsonnerende, eftersom mit mål er, at vise, hvordan man kan blive i stand til at tænke med Ekelöf som led i en ny paradoksal praksis. Hverdagspraksis! Ekelöf bruger nemlig paradokset som en kraft, et potentiale ja et digterisk modsprog, hvormed han nedbryder/opløser vedtagne tankemønstre og udtryksformer. Ekelöf digter med paradokset som selve "Tankens Lidenskab". Kierkegaard skriver således: "man [skal] ikke tænke ilde om Paradoxet; thi Paradokset er Tankens Lidenskab." Derfor skal Ekelöf og Kierkegaard bringes i samtale, for spørgsmålet er i sidste ende: kan paradoksets umulighed opfattes som en eksistentiel og ontologisk mulighed?

• Utskriftsversion
• Tillbaka

Sidansvarig: Anders Ohlsson   Webbansvarig: webmaster
Ansvarig enhet: Språk- och litteraturcentrum

Uppdaterad: 2010-06-21